Paul Adrian Warren født 1952 i Plymouth i sydvest England. Plymouth er en søfartsby hvor den Engelske flåde er  hjemmehørende.

Pauls far var i flåden til Paul var ca. 15 år gammel. Han voksede op med sine 2 brødre, mor og mormor, idet hans far ofte var ude at sejle længere tid ad gangen.

Paul var optaget af musik fra han var helt ung. Han begyndte at spille guitar da han var 14 år. Først spillede han i skolens folkemusiker klub og senere i ungdomsklubberne. Han sneg sig ofte til at lytte til de kendte etablerede folkemusikere på de Pubber der havde ”folke clubs”.

Paul fik sin egen guitar da han var 14 år.  Han lavede en aftale med sin far om at afdrage den over 2 år.

Da Pauls far var i flåden blev hele familien udstationeret til Singapore i 2 år fra han var 11 til 13 år. Dette vækkede hans nysgerrighed efter hvad der fandtes ude i verden. Han begyndte at drømme om at rejse væk fra Plymouth og om at spille andre steder end i sin hjemby.

 

Han blev gennem sin opvægst inspireret af Beatles og alle de andre utrolig gode grupper der spirede frem op gennem 60`erne. Men mest af alt var han specielt nysgerrig på alle de forskellige typer af akustisk guitar musik der så dagens lys i denne periode. Der blev selvfølgelig også lyttet til blues og engelsk/Amerikansk guitarmusik. Af store navne i denne periode kan nævnes bla. Bert Jansch,John Renbourn , Donovan, Roy Harper , Bob Dylan, Neil Young, James Taylor. Martin Carthy osv.

Paul var ikke gammel nok til at komme ind på de pubber der havde ”folke clubs”, så han havde et problem med at komme ind og høre alle disse store navne. Det var der råd for, han bluffede sig simpelthen ind og oplevede på den måde folk som Bert Jansch ,John Renbourn ,Pentangle, Ralph Mctell , John Martyn, Martin Carthy ,Fairport Convention ,Incredible String Band.

   

Pauls kærlighed til musikken groede hurtigere end han selv gjorde. Således forlod han sit hjem og Plymouth som næsten 18 årig med sin guitar, for at leve et liv med musikken. Han mente nok han skulle klare sig han havde trods alt spillet sammen med en gruppe siden han var 16.

 

Paul rejste rundt i Holland hvor han blandt andet møde et par der skulle blive meget god venner viste det sig senere, det var Dave og Josie Deighton. Dem boede han hos ca. ½ år og de var en meget stor inspiration for Paul. Denne kontakt ebbede ud men er nu efter mere end 30 år genoptaget.

Efter Holland kom turen til Norge og Danmark ad flere gange. I 1972 oplevede og levede han i midt  Københavns blomstrende musik miljø. Så gik turen atter til London, England hvor han spillede en del inden han endelig slog sig ned i Oslo Norge.

Pauls første spille jobs i Oslo var for den Norske arbejder bevægelse. I denne periode blev han nære venner med musikere som Finn Kalvik og Lillebjørn Nilsen der var en meget stor hjælp i forsøget på at etablere sig som musiker i Norge.

Paul stiftede familie og fik 4 vidunderlig børn, 3 drenge og en pige, som han er meget stolt af.

Paul siger hans tid i Norge var fuld af musik, arbejde og med at opdrage hans børn.

Da børnene var små arbejdede han fuld tid som printer i en stor grafisk virksomhed og deltids som sang skriver og musiker/sanger. Han spillede både guitar, mandolin og sang.

I denne periode spillede han musik fra den store verden, med en masse musisk begavede mennesker i duoer, trioer og alene, Med blandt andre (Mike Robertson, Mike Taylor,Arne Vevle, Malcolm Price, John Wood ,Dave Harrisson,Kari Bjerke Karlsen ,Tony Sheehan og Serge Grando ,  ,(and uncle Tom Cobley and all! sorry all you nice people in Widecombe - on - the - moor & those i may have forgotten to mention.........) 

 

Paul har forfattet både melodier og tekster til egne sange siden han var 14 år gammel, noget han virkelig holder af at gøre. Han har altid fået megen positiv responce på sin egen musik. I 1980 – 1983 havde han sin egen gruppe i Oslo hvis primære repertoire var hans egne sange.

Paul mener musikere er meget heldige. Der er en uendelig mængde af storslåede sange at synge. Han mener sig meget priviligeret at han kan synge mange af disse vidunderlige sange, der er mindre kendte, for sit Danske publikum. Disse ikke så kendte sange har fantastisk lyrik og melodier.

Han føler sig meget lykkelig for at kunne  viderebringe dem til et nyt publikum, så de kan få del i den  glæden over dem, som Paul selv føler.

I  Paul's repertoire er der nu mellem Engelsk , Irsk og Amerikiansk folkemusik en stærk repræsentation af hans egne glimrende kompositioner/sange.

 

    En af Pauls meget gode gamle venner Davey Dick fra Belfast nu bosiddende i Oslo, en gudsbenåde violinist introducerede Paul for den irske musik og som lærte ham en del gode melodier for mandolin. Disse melodier spiller Paul i dag ofte ved Irske musik sessions, hvor mange musikere  er samlet for at spille sammen. Paul siger hans mandolin spil er noget han holder meget af ved siden af guitaren der er hans hoved instrument. Det er i øvrigt også via mandolinen Paul er kommet i kontakt med et par gode Danske musikere siden han kom her til Frederikshavn for  i 2004.

Paul har fået et par meget gode venner her i byen, der elsker musik. De har skabt kontakt til Flemming Orlonn der arbejder ved ”Lyddokken” (recording studio), her i byen. Flemming der selv er en meget spændende musiker,  spurgte om Paul ville hjælpe med mandolin på den cd han arbejdet på da , og siden blev " I  HAVE A FEW GOOD FRIENDS " med Flemmings hjælp skabt....................